Den ultimative 2023-guide til:

Go New York Explorer Pass

Go New York Explorer Pass (eller bare Explorer Pass) er et pass med attraktioner i New York. Med det kan du spare mange penge i forhold til, hvis du køber billet til forskellige attraktioner hver for sig. Du bestemmer, hvor mange attraktioner du vil købe Explorer Passet med, hvilket gør det til en fleksibel løsning. New York Explorer Pass har eksisteret i lang tid, og det har altid været et godt valg til en ferie i New York.

Køb Go New York Explorer Pass her

Hvad er et Go New York Explorer Pass?

Explorer Pass er et pass med attraktioner i New York, og det er et af de pass, som Go City udbyder. Med dette pass behøver du ikke at købe en billet til hver enkelt seværdighed. Du kan besøge alle attraktionerne med dette pass. Der er næsten ingen af aktiviteterne, der skal bookes tid til i forvejen, og i de fleste tilfælde er tidsbestilling heller ikke mulig. Når du vil besøge en attraktion, skal du blot vise dit pass ved indgangen. Det giver dig stor fleksibilitet på din tur til New York.

Bedømmelse:

I denne artikel
Læsetid: 9 minutter

Hvordan fungerer Explorer Pass?

Explorer Pass kan købes online. Straks efter køb modtager du en QR-kode via e-mail. Denne QR-kode udgør dit pass. Du kan også uploade dit pass i Go City-appen. For en oversigt over, hvad du skal gøre ved køb og brug af Explorer Pass, tjek da denne guide. Passet indeholder et fast antal attraktioner: 3, 4, 5, 6, 7 eller 10 styk. Når du har besluttet dig for, hvor mange attraktioner du vil besøge, kan du vælge fra en lang liste med inkluderede ture og attraktioner. Det er dog ikke nødvendigt at beslutte på forhånd, hvad du vil se og lave. Det kan du også vente med at beslutte, til du er i New York. Du kan besøge hver attraktion på listen med valgmuligheder én gang. Næsten alle hovedattraktionerne er inkluderet i passet, deriblandt Empire State Building, Top of the Rock, hop-on-hop-off-busser og 9/11 Museum.

Passet indeholder et fast antal attraktioner: 3, 4, 5, 6, 7 eller 10 styk.

Tidsbestilling til attraktioner med Explorer Pass

Du kan både besøge seværdigheder og komme på (guidede) ture med Explorer Pass. Det er ikke muligt at bestille billet/tid til attraktionerne på forhånd, men i nogle tilfælde er det muligt at reservere ture i forvejen. Efter dit køb modtager du en guide med yderligere information om attraktionerne sammen med dit digitale pass. Heri står der, hvordan du kan reservere plads på hver enkelt af turene. Vil du eksempelvis reservere plads på THE RIDE, så er der en særlig hjemmeside, hvor du kan gøre det ved at oplyse serienumrene på dine pass. Mere information finder du her.

Hvad tilbyder Go New York Explorer Pass?

Der loves en række fordele med Explorer Pass på firmaets egen hjemmeside. Eksempelvis skriver virksomheden, at passet giver Gratis adgang til alle topattraktioner i byen. Det er naturligvis ikke helt korrekt, eftersom du betaler for passet. Dog er det rigtigt, at du ikke skal betale noget yderligere ved de inkluderede attraktioner, når først du har købt Explorer Passet.

Fleksibel adgang til mere end 80 attraktioner er en anden af de fordele, der nævnes, passet giver. Passet giver dig meget fleksibilitet. Du bestemmer selv, hvornår du vil besøge hver enkelt attraktion. Du kan endda vente med at beslutte, hvad du vil se og hvornår, til du står i New York!

Firmaet bag Explorer Pass påstår også, at Et digitalt pass giver adgang til alle attraktioner. Det er helt korrekt, og det er en af de store fordele ved passet. Dette gælder også alle andre attraktionspass til New York og ikke kun Explorer Pass.

“Go line privileges” ved udvalgte attraktioner loves der også på Go City New Yorks hjemmeside. Dette gælder kun nogle ganske få attraktioner. Med et Explorer Pass får du prioriteret adgang ved f.eks. Top of the Rock og Empire State Building. Dog får du også “Skip The Line”-adgang dertil med andre pass. Problemet er, at mange folk har ret til prioriteret adgang, og dermed opstår der alligevel kø. Desværre bliver der ikke rullet en rød løber ud for dig ved attraktionerne, når du fremviser et pass. Den største fordel ved at købe et pass er den besparelse, det giver, og at det er en nemmere løsning end at købe billet til de enkelte attraktioner hver for sig.

To slags pass, til ethvert budget. Dette gælder både Explorer Pass og Build Your Own Pass, som Go City New York også tilbyder. De fungerer lidt forskelligt, og der er en række forskellige priser, afhængigt af hvad du vælger.

Build Your Own Pass

Build Your Own Pass er et rabatkort, hvor du selv sammensætter de attraktioner, du vil besøge på forhånd. Du får så en rabat på totalprisen på din specifikke kombination af attraktioner. Vælger du to attraktioner, får du 10% rabat. Vælger du tre attraktioner, får du 15% rabat, mens fire attraktioner eller derover udløser 20% rabat. Sammenligner du denne pris med den på Explorer Passet, vil det i de fleste tilfælde være Explorer Pass, der er den billigste løsning.

Fordele med Explorer Pass

Det bringer os til løftet om at du kan spare op til 54% i forhold til adgangspriserne ved indgangen til attraktionerne. Er denne besparelse virkelig rigtig?

Lad os starte med et pass til 10 attraktioner til en værdi af $237 . $237 divideret med 10 attraktioner giver en gennemsnitspris på $24 per attraktion. Eksempelvis koster en almindelig billet til Empire State Building $48. I dette tilfælde giver Explorer Pass derfor en rabat på -51% . Udregningen er baseret på den fulde pris for passet. Bruger du derimod vores rabatkode, så er din besparelse ifht. den normale billetpris: -48%!

Hop-on-hop-off-busser er udgangspunktet for den lovede rabat på 54%. Den 1-dags Classic Big Bus-billet, du kan vælge med Explorer Pass, har en værdi af $80 . De $24 du “betaler” med passet gør det derfor hele -70% billigere. Det er lidt mindre end annonceret, men priserne og procentsatserne er formentlig blevet rundet op. Udregningen er baseret på den fulde pris for passet. Med en rabatkode sparer du: -89%. , så det er endda mere, end hvad der loves på Go Citys hjemmeside! Hvor meget du sparer totalt med passet kommer an på, hvilket pass og hvilke attraktioner du vælger. Længere nede på siden kan du se et eksempel på en udregning med den potentielle totale besparelse med Explorer Pass.

Denne udregning gør det også klart, at det ikke er smart at bruge passet til forholdsvist billige seværdigheder og ture, såsom færgebilletter til Frihedsgudinden eller en Central Park Walking Tour. Til disse er det bedre at købe en billet separat og bruge passet til aktiviteter, der har en højere værdi. På den anden side, så er det nemt og bekvemt blot at have ét pass, der giver adgang til alle aktiviteterne. På den måde kan man sige, det stadig kan være en fordel at bruge passet til de billigere seværdigheder og ture.

NYAP – Explorer Pass – New Promo Attractions

Tilbud og rabatter

Det anbefales at købe Explorer Pass online, inden du rejser til New York. Online er der ofte særlige tilbud, der giver dig rabat på passet, og dermed undgår du at betale fuld pris. Altså er der her en yderligere besparelse at hente, selvom passet i forvejen er en billigere løsning ift. at købe billet til hver enkelt attraktion! Hold øje med tilbud fra et par måneder, inden du skal rejse, så du er sikker på at få fat i et godt tilbud. Der er også en permanent rabatkode, som du finder her.

Passet er gyldigt i to år fra købsdatoen. Hvis du ser et godt tilbud er det derfor ikke noget problem, du køber passet, selvom der er et godt stykke tid til, du skal afsted. Vent ikke med at købe New York Explorer Pass, til du er i New York. Her får du formentlig ikke nogen rabat, og dermed ender du med at betale fuld pris. Prisen på Explorer Pass opjusteres hvert år omkring februar eller marts. Hav derfor det in mente, når du vil købe dit pass.

Der er ofte særlige tilbud online, og dermed behøver du ikke at betale fuld pris.

Priser

Nedenfor finder du en oversigt over priserne på Explorer Pass. Køb New York Explorer Pass her.

2 attr.3 attr.4 attr.5 attr.6 attr.7 attr.10 attr.
Voksne$89$139$174$209$249$284$379
Børn 3-12 år$69$104$144$169$199$224$314
0-2 årgratisgratisgratisgratisgratisgratisgratis

Hvor køber jeg Explorer Pass?

Du kan købe Go New York Explorer Pass online eller på Explorer Pass’ hjemmeside. Denne side har altid de aktuelle priser og tilbud. Det er derfor det bedste sted at købe et Explorer Pass. Der er også andre hjemmesider og forhandlere, der sælger Explorer Pass. Disse tilbyder nogle gange andre priser og rabatter.

Leveringsmetode

Det er bedst at købe Explorer Pass på internettet. QR-koden du modtager via e-mail kan du bruge digitalt ved at fremvise den på din mobil ved indgangen til seværdighederne. Tag et screenshot af QR-koden, så du har den, selv når du ikke har data eller wi-fi slået til. Det anbefales også at printe QR-koden ud, så du har en backup, hvis der sker noget med din mobil. Du kan desuden downloade Go City Explorer Pass-appen, hvor du kan uploade dit pass.

Betalingsmetoder

Bestiller du dit Explorer Pass på den officielle side, så kan du vælge forskellige betalingsmetoder. De fleste betalingskort kan benyttes, herunder Visa(Dankort), Mastercard og American Express. Du kan også betale med PayPal, Google Pay eller Apple Pay.

Returret

På Go New York Explorer Pass’ hjemmeside tilbydes der en “risk free guarantee”, når passet købes derigennem. Det vil sige, at du inden for 365 dage fra købsdatoen, kan få et ubrugt pass annulleret og modtage fuld refusion. Læs vilkår og betingelser, inden du foretager dit køb for at sikre, der ikke er sket ændringer i denne politik.

Gyldighed

Et Go New York Explorer Pass er gyldigt i to år fra købsdatoen. Når du har brugt passet for første gang, har du 60 dage til at besøge, det antal attraktioner det giver adgang til. Du har derfor god tid til at bruge passet på din storbyferie. Vær opmærksom på, at der er tale om 60 sammenhængende dages gyldighed, og der er derfor ikke mulighed for at dele perioden op. Da passet er gyldigt i to år fra købsdatoen, kan du købe det i god tid, inden du rejser til New York. Det er især en fordel, hvis du skulle falde over et godt tilbud, eller hvis du gerne vil købe dit pass inden en forestående prisstigning.

For børn og pensionister

Der er et Explorer Pass til børn og et til voksne. Passet til børn gælder til børn i alderen 3-12 år. Børn fra 13 år skal derfor have et pass til voksne. Børn fra 0-2 år skal ikke bruge et pass. De kan komme gratis ind ved alle seværdighederne. Ved nogle attraktioner skal der ikke betales entré for børn på 3 år (og evt. derover). Når man rejser som familie kan det være mest praktisk at købe et pass til alle børn, der er 3 år eller ældre, selv hvis børnene ellers får fri entré nogle steder. Har hvert familiemedlem hvert sit pass, så er det nemmere og hurtigere at komme ind. Hvis alle ikke har en pass, så kan det være, du bliver nødt til at stå i kø for at få en (gratis) billet til et eller flere af dine børn.

Passes til voksne gælder for personer på 13 år eller derover. Der er ingen rabat for pensionister eller studerende. Passet i sig selv giver dog en stor besparelse, så det er stadigvæk billigere og mere praktisk end at købe billetter til hver enkelt seværdighed.

Kan det betale sig?

Ja. New York Explorer Pass er et rigtig godt og pålideligt pass til attraktioner. Det kan absolut betale sig at købe Explorer Pass. Du kan besøge næsten alle de velkendte seværdigheder med det, komme på forskellige ture (bl.a. guidede cykelture) og benytte hop-on-hop-off-busser eksempelvis. Se her for anmeldelser af Explorer Pass.

Besparelse

Det er meget individuelt, hvor meget man sparer med et Explorer Pass. Det kommer blandt andet an på, hvilket pass du køber, hvad du bruger det til, og hvornår du skal rejse til New York. For at give dig en idé om, hvor stor besparelsen potentielt kan blive, kan du se et eksempel på en udregning til højre.

Top of the Rock$44
9/11 Museum$33
Statue of Liberty Ferry Ticket$26
Empire State Building$48
1-Day Hop-On Hop-Off$80
American Museum of Natural History$28
Totalpris for separate billetter:$259
6 attraktioner Explorer Pass$249
Besparelse per person:$10
Rabat per person:-4%

Hvad er inkluderet i New York Explorer Pass?

Næsten alle hovedattraktioner er inkluderet i Explorer Pass. Eksempelvis giver passet dig mulighed for at besøge Empire State Building, One World Observatory og 9/11 Museum samt tage hop-on-hop-off-busser og Circle Line cruises. Foruden den årlige prisstigning i februar/marts (og andre ændringer i priserne i løbet af året) kan der ske ændringer i, hvilke aktiviteter passet giver adgang til. Der bliver for eksempel jævnligt føjet attraktioner til listen med valgmuligheder. Hvis du har købt dit pass før en attraktion blev tilføjet, kan du godt besøge den med dit pass efter tilføjelsen. Du kan altid gå ud fra den aktuelle liste med attraktioner, på det tidspunkt du bruger dit pass. Det vil derfor også sige, at du ikke længere vil kunne bruge passet til en attraktion, hvis den bliver fjernet fra listen med valgmuligheder.

Se en oversigt over alle de attraktioner, der er inkluderet i Explorer Pass her. Go City New York-hjemmesiden er den mest aktuelle.

Hop-on-hop-off-busser

Med et Explorer Pass kan du også benytte dig af hop-on-hop-off-busser. En 1-dags Classic Big Bus-billet er blandt valgmulighederne med passet. Der er flere forskellige hop-on-hop-off-busruter. Explorer Passet giver dig mulighed for at tage både Uptown- og Downtown-ruten. På disse kommer du rundt til alle de vigtigste steder på Manhattan! En bustur om aftenen (Night Tour) er også en valgmulighed, men det tæller som en separat attraktion.

Unikke attraktioner

Der er ingen hovedattraktioner, som kun kan besøges med et Explorer Pass. Et Explorer Pass giver adgang til alle de større seværdigheder, men det gør andre pass til attraktioner i New York også. Om vinteren er leje af skøjter i Bryant Park Winter Village kun inkluderet med et Explorer Pass og New York Pass (som det er det samme firma, der står bag).

Køb Go New York Explorer Pass her

  • 9/11 Memorial and Museum
  • 9/11 Museum Workshop: Hands-On 9/11 Tour
  • ARTECHOUSE New York
  • American Museum of Natural History
  • Best of Brooklyn Walking Tour in Williamsburg
  • Big Bus 1-Day Downtown & Uptown Hop-on-Hop-off Tour
  • Broadway & Times Square Walking Tour
  • Brooklyn Bridge Bike Tour & Rental by Unlimited Biking
  • Brooklyn Bridge and DUMBO Walking Tour
  • Catacombs by Candlelight Tour
  • Central Parc Bike Tour & Rental by Unlimited Biking
  • Central Parc TV & Movie Sites Walking Tour
  • Christmas Lights Walking Tour of Brooklyn
  • Circle Line Sightseeing Cruises
  • Clipper City Tall Ship: Daytime Sail or City Lights Sail
  • Edge Observatory
  • Empire State Building
  • Escape Virtuality
  • Food On Foot Tours
  • Fotografiska New York
  • Ghosts of Greenwich Village Tours
  • Graffiti & Street Art Walking Tour in Brooklyn
  • Greenwich Village Walking Tour
  • Greenwich Village at Night Walking Tour
  • Guggenheim Museum
  • Harlem Bike Rental by Unlimited Biking 
  • Harlem Gospel Tour (Sunday Service)
  • Harlem Jazz Series
  • Harry Potter and the Fantastic Beasts Walking Tour
  • High Line – Chelsea – Meatpacking District Neighborhood Walking Tour
  • Holiday Markets & Christmas Lights Walking Tour
  • International Center of Photography
  • Intrepid Sea, Air & Space Museum and Space Shuttle
  • LEGOLAND® Discovery Center - New Jersey and Westchester
  • Lower East Side Food and Culture Walking Tour
  • Luna Park at Coney Island
  • Madame Tussauds Admission + MARVEL Universe 4D
  • Madison Square Garden All Access Tour®
  • Marvel & DC Superheroes Tours
  • Masters of The Camera NYC Rooftop Photoshoot
  • Museum of Jewish Heritage
  • Museum of Modern Art (MoMA)
  • Museum of Sex
  • NYC Bus Tour of Bronx, Brooklyn and Queens
  • NYC Slavery & Underground Railroad Walking Tour
  • NYC TV & Movie Bus Tour by On Location Tours
  • New York City News Media Walking Tour
  • New York Sketching Art Tour
  • New York Highlights Bike Tour
  • New York Historical Society Museum
  • New York Yankees Game Tickets
  • One World Observatory
  • Perfect Picnic
  • Pride Walking Tour
  • Queens-Flushing Meadows International Food Excursion
  • Radio City Stage Door Tour®
  • RiseNY
  • Rockefeller Center Tour
  • SEA LIFE Aquarium New Jersey
  • SPYSCAPE
  • Secrets of the Statue of Liberty and Ellis Island: Walking Tour
  • See 30+ Top New York Sights Walking Tour
  • Shake, Rattle & Roll Dueling Pianos Show
  • SoHo – Little Italy – Chinatown Neighborhood Walking Tour
  • Spirits On Foot: Beer, Spirits & Wine Crawls
  • St. Patrick's Cathedral Tour
  • Statue of Liberty & Ellis Island Ferry
  • Surrey Bike Rental on Governors Island
  • The Beast Speedboat Ride
  • The Bowery Historic District Walking Tour
  • The Museum of the City of New York
  • The New York Botanical Garden
  • The Official Chinatown Walking Tour
  • The Official Little Italy Walking Tour
  • The RIDE
  • The Whitney Museum of American Art
  • Top of the High Line and Hudson Yards Walking Tour
  • Top of the Rock
  • Wall Street Walking Tour - How Money Was Made
  • Woodbury Common Bus Tour
  • Yankee Stadium: Classic Tour

= seasonal

Was this article helpful? Recommend it by giving me a rating: